Heartbeats » Livsstil » Tech » Hvis du investerer i kryptovaluta lige nu, er du enten dum eller rebel

Hvis du investerer i kryptovaluta lige nu, er du enten dum eller rebel

1. marts 2018 | Claus Skytte

Hvis du investerer i kryptovaluta lige nu, er du enten dum eller rebel

Foto: Wikimedia Commons

Bitcoin og alle de andre digitale valutaer er bygget på blockchain, som jeg fremover kalder for blokkæden. Disse valutaer kaldes også for kryptovalutaer, fordi de er krypteret.

At de er krypteret betyder, at informationen er ulæselig for andre end dem, der har koden til at dekryptere informationen på blokkæden. Hvis blokkæden kommer til at fungere optimalt, får vi ikke længere brug for banker, forsikringsselskaber og alle de andre, som i dag sidder og kontrollerer bankerne. Så kan vi flytte penge billigere, hurtigere og sikrere end bankerne.

Men er det muligt eller er det bare en håbløs drøm?

Blokkæden er som navnet indikerer en kæde af blokke, som indeholder information. De blev opfundet for at sikre, at man ikke kunne pille ved dateringen af informationen. Hvis data var lagt på nettet i går, skulle man ikke kunne gå ind og ændre på datoen senere. Blokkæden skulle afværge snyderi.

Blokkæden er en distribueret hovedbog, som er åben for alle. En hovedbog er en liste over bilag i systematisk orden, konto for konto. At den er distribueret betyder, at den bliver fordelt ud mellem alle de computere, som er med i blokkæden.

Så alle de computere, der er med på blokkæden, sammen automatisk holder øje med, at der ikke er en eller flere computere, der fusker med listerne. Det er sværere at røve en hel by end at røve en bank

Alle computerne holder øje med hovedbogen samtidig. Så det bliver umuligt at liste sig ind og ændre i hovedbogen, med mindre, at man kan liste sig ind på over halvdelen af alle computere samtidig.

Pengene må ikke blive liggende på din computer
Jo flere computere, der er sammen på blokkæden, desto mere umuligt bliver det at fuske uden straks at blive opdaget af computerne på blokkæden. Det er lettere at liste sig ind og kvæle en gås end at liste sig ind på en flok gæs. De begynder alle sammen at skræppe op og du er afsløret. Blokkæden er derfor sikret af alle brugerne. Men der er endnu mere sikkerhed på blokkæden.

Informationen på blokken kan for eksempel være en pengeoverførsel (men også mange andre værdier).

Lad os antage, at du vil sende en bitcoin til mig. Det kan du gøre på samme måde, som du ville sende et foto til mig fra din computer. Men så ville vi begge to have billedet, fordi computeren har taget en kopi og sender den videre. Det går ikke med værdier. Pengene må ikke blive liggende på din computere, når du har sendt dem til mig. Så ville vi få hyperinflation.

Alle på blokkæden skal derfor være sikre på, at dine penge er flyttet fra din computer til min computer. Og helt sikkert ikke længere ligger på min computer. Det sikrer blokkæden, når du sender en Bitcoin fra dig til mig. Når først information er lagret på blokkæden, bliver det meget vanskeligt at ændre den. Faktisk helt umuligt. Blokkæden er sikker.

I bitcoins blok lagres oplysninger om afsenderen, modtageren og bitcoinbeløbet. 1 bitcoin fra dig til mig. Blokken indeholder også to digitale fingeraftryk. Det betyder i bund og grund en meget lang række af bogstaver og tal, som du til daglig kender under navnet ”en kode”. Det er blot en meget kompliceret række af tal og ikke som du selv ville gøre det ved at skrive12345678.

Hver eneste blok har sin unikke og hyperkomplicerede kode, og hvis man ændrer noget i blokken, skifter koden til en ny kode. Så når koden skifter, forvandles blokken til en ny blok: 1 bitcoin har lige skiftet ejer fra dig til mig.

Men der er ikke kun én kode på blokken. Der er to koder. Den anden kode er den foregående kode. Altså den kode, som lige blev skiftet, fordi du engang har fået din bitcoin af nogen, som også blev skrevet i hovedbogen. Hele vejen tilbage til dengang bitcoinen for første gang så dagens lys.

PODCAST TECHTOPIA SER PÅ SUNDHEDSTEKNOLOGI OG KRYPTOVALUTA 

Der er så at sige en kode i snuden og i halen på transaktionen. På alle transaktionerne. Fra bitcoinens fødsel til i al evighed. På denne måde opstår kæden mellem blokkene, og vi har os en blokkæde. En kæde af oplysninger om bitcoinens rejse. Krypteret, så ingen kan se, hvad man brugte pengene til. Kryptovaluta.

Sikkerhed giver langsomme transaktioner
Det er denne kode-kæde-teknik, som gør blokkæden så sikker. Den ubrydelige kæde, som hele tiden bliver længere, men ikke kan knækkes. Hver foregående og nuværende kode får kæden til at hænge sammen: Hvis nu en hacker brød ind på din computer og knækkede kæden, hang den ikke længere sammen. Fordi koderne ikke længere matchede halen og snuden på de foregående transaktioner. Men så kunne du indvende, at hackeren jo bare kunne udregne en helt række af nye koder, så blokken hang sammen igen fra halen men nu med en hel masse nye snuder. Det ville ingen opdage.

Nemlig. Derfor har blokkæden fået tilført en godkendelsesprocedure, som med vilje gør forandringer umådelig langsom. Det sikrer, at det ikke kan betale sig at prøve at korrumpere alle koderne på alle blokkene. Men det gør også, at transaktioner via blokkæden ikke sker med lysets hast lige nu. Faktisk tager godkendelsen ti minutter per blok.

Heri består problemet med blokkæden i dag. Vi vil gerne kunne handle lynhurtigt med hinanden på nettet, men på grund af verifikationen, tager det lige nu længere tid, end hvis man lod banken stå for overførslen. Under spidsbelastningen af købet og salget af bitcoins i december 2017, hvor handlen gik amok og prisen nåede helt op på næsten 20.000 dollars for 1 Bitcoin, kunne det tage helt op til en måned, før transaktionen var blevet godkendt.

På den tid kunne man have taget en sæk penge og rejst den på hesteryg helt fra Italien til Birkerød meget hurtigere end blokkæden. Det var ikke ideen med blokkæden. Det var meningen, at man skulle kunne flytte penge helt sikkert med lyset hast gennem computeren. Ellers er det meget smartere at bruge banken.

Stærke computere er de nye guldminer
Bitcoins bliver lavet i miner ligesom guld. Alle kan blive minere, hvis de vil investere i de meget kraftige computere, som kan lave de absurd tunge mining- og godkendelsesprocedurer.

Det er minerne, som har købt de computere, som laver bitcoins og lægger dem på blokkæden. Reelt set små datacentre. Alle kan blive minere, men det kræver enorm computerkraft, fordi der skal foretages de umådelige komplicerede regnestykker, der skal til for at skabe en mønt og for at sikkerhedsgodkende transaktionerne på blokkæden. For at sikre, at ingen snyder med at lave nye rækker af hale- og snudekoder, der kan skjule at man har brudt ind i blokkæden.

Kan ikke bruges til andet end at købe og sælge
Her er problemet så med blokkæden lige nu. Eller der er i bund og grund to problemer.

Det ene er, at det går for langsomt. Så vi lige nu ikke kan flytte penge fra A til B lige så hurtigt som bankerne. De kan gøre det med deres centrale systemer, hvor banken flytter penge fra den ene konto til den anden og sikrer sig, at der ikke bliver snydt på vægten undervejs.

Når jeg sender dig 100 kroner gennem Mobilepay, siger det ”pling”. Så har du pengene på din konto. Hvis jeg gjorde det samme med for 100 kroner bitcoin, ville du om ti minutter få dem på din konto. Men først om en måneds tid, vil du få at vide, om transaktionen er sådan rigtig godkendt, og at der ikke var nogle hackere på linjen under handlen.

Derfor kan man ikke rigtig bruge bitcoins til andet end at købe og sælge lige nu. Med håbet om, at det en dag bliver muligt at handle med dem lige så hurtigt eller endnu hurtigere end for eksempel Mobilepay.

Energiforbrug kan sætte kloden i brand
Det andet problem med blokkæden er, at det kræver enorm meget energi at lave sikkerhedsudregningerne. Så derfor er blokkæden meget lidt grøn i øjeblikket, fordi det meste energi på kloden stadig bliver lavet af olie og kul.

Så hvis vi udskiftede gammeldags penge og alle verdens pengetransaktioner med kryptovalutaer lige nu, ville der gå ild i planeten. Derfor skal blokkæden gøres mindre energikrævende. Eller… Så snart vedvarende energi bliver planetens energikilde, er blokkædens energiforbrug underordnet. For der er masser af sol og vind, som ikke skaber global opvarmning.

Den tid den glæde, men så er der stadig sikkerheds-langsommeligheden at slås med.

Ideen med at flytte værdi via bitcoin på blokkæden er, at man slipper for at give banken et gebyr for at forestår overflytningen af værdi. Samtidig med, at det (i princippet) kunne foregå med lysets hast. Helt sikre penge med lysets hast uden gebyr. Det vil vi gerne ha’.

Jo hurtigere computerne bliver, des hurtigere kan sikkerhedsregnestykket kalkuleres, men jo hurtigere kan hackeren selvsagt også lave en række snydekoder. Så blokkædens gordiske knude lige nu er, hvordan vi sikrer, at hackere ikke kan snyde med den fortløbende kode. Hvis eller når problemet løses, bliver der i mindre grad brug for banker, forsikringsselskaber, realkreditinstitutioner, advokater og alle de andre mellemmænd, der i øjeblikket sikrer, at værdier (som penge, kontrakter, copyrights, aftaler og alt andet af værdi) bliver sikkert transporteret fra A til B. Det vil ændre verden meget radikalt.

Spekulation i en verden uden banker
Derfor spekuleres der så voldsomt i kryptovaluta lige nu. Det handler om blokkædens fremtid. Vi vædder om, hvorvidt det lykkes at skabe en transaktionsmåde, som er bedre end hele det nuværende finansielle system. Hvis det lykkes, bliver tæppet revet væk under selve verdenskontrollen.

Forestil dig en verden uden banker. Det er umuligt at forestille sig.

Revolutioner tager som bekendt altid udgangspunkt i skift af kontrol over det, vi har allermest brug for. Penge for eksempel. Derfor er handel med krytovaluta som for eksempel bitcoin principielt samfundsnedbrydende virksomhed. Køber du bitcoin, spekulerer du i en verden uden banker.

En vaskeægte revolution
Blokkæden kunne ligne opfindelsen af et nyt og sikkert internet til afløsning for vores totalt usikre www-internet. Da internettet blev opfundet, skulle man overveje, hvad et kunne bruges til. Nogle foreslog kalendere. Andre foreslog notesbøger.

På samme måde kigger ingeniørerne og opfinderne nu på blokkæden. Det er åbne, grænseløse, decentrale, transparente og sikre dele-databaser. Hvad vi vælger at putte ind i disse databaser, kan variere, men alt hvad der er digitalt, kan i princippet lægges på en blokkæde. Helt sikkert og umuligt at hacke. Modsat vores nuværende internet.

Indholdet på blokkæden kunne for eksempel være valuta, billetter, kvitteringer, værdipapirer og gavekort. For at nævne nogle få værdier. Kan vi undgå, at deledatabaserne bliver lukkede, indhegnede, centraliserede, mørklagte og underlagt tung kontrol af banker. Så har vi en vaskeægte revolution.

Er bankerne interesseret i dette? Absolut ikke. Arbejder bankerne på deres egne blokkæder. Naturligvis. Kunne de finde på at bruge nogle milliarder på at gøre bitcoins og andre decentraliserede blokkæder usikre og i øvrigt råbe ud over alle tage og i alle medier, at det er sindssygt farligt at købe disse nye penge. Det kunne man godt forestille sig. Men de kunne jo på den anden side også have ret.

Så hvis du køber kryptovaluta lige nu, bedriver du enten samfundsomstyrtende virksomhed ELLER du bliver snydt, fordi det aldrig blev muligt for blokkæden at blive hurtigere end bankerne, uden at sikkerheden blev dårligere end bankernes. Lykkes det derimod at gøre blokkæden hurtigere og sikrere end bankerne, bryder først dollaren og herefter resten af pengeøkonomien sammen.

For bankerne kan altid printe nye penge og dermed sikre inflation, som betyder, at det kan betale sig at låne penge, fordi de hele tiden bliver mindre værd. Så verden kan blive drevet af, at folk låner penge og køber ting, og bruger dem og smider dem væk. Så de må ind i hamsterhjulet og tjene penge, så de kan betale af på deres lån. Så de kan være med til at skabe ting, som folk kan låne penge til at købe. Så der kan blive skabt arbejdspladser og vækst. Money makes the world go around.

1400 års valutaudvikling i vasken
Hvis blokkæden virker, stopper denne cirkel. Så bliver kryptovalutaer som bitcoins det nye guld. Fordi ingen ejer ”seddeltrykken” og ingen kan derfor devaluere værdien på blokkæden. Det vil give verden et helt nyt monetært system. Det vil på mange måder rykke finansverdenen tilbage til start. Som hvis man fejede alle brikkerne af Matadorspillet, mens vinderen er lige ved at blive fundet. Fjorten hundrede år med opstabling af penge ville standse her.

Vi skal nemlig helt tilbage til år 600, før de første reelle mønter med herskerbillede blev slået i den del af verden som hed Lydia i det nutidige vestlige Tyrkiet. De var af guld. Måske fordi, det var det første metal, vi fandt, og fordi det er let at forarbejde. Guld var dog kun for herskerne. Almindelige mennesker måtte nøjes med sølv og kobber.

Mønter blev et helt igennem praktisk byttemiddel, der var lettere at have med at gøre end gavedeling og kunne byttes til alt, man havde brug for. Mønter kunne måles og vejes og transporteres. Mønter var kort sagt en af de bedste ideer, mennesket har fundet på. Men havde man rigtig mange mønter, opstod problemerne igen. De mange mønter tog megen plads, og de kunne i  store mængder også være meget tunge at slæbe rundt på. Når store sække med mønter skulle transporteres til en fjern handelsaftale, gik det langsomt.

Pengene var derfor meget sårbare over for tyve og røvere på lur langs landevejen. Stand and deliver! Mønter som byttemiddel var en genial ide, men også grund til mange bekymringer, så der blev hurtigt behov for, at ideen blev forfinet, efterhånden som handlen mellem mennesker tog til.

De første pengesedler dukkede op omkring år 1.200 i Kina, og de gjorde det meget lettere at transportere store beløb rundt. På de kinesiske sedler stod det i øvrigt tydeligt beskrevet, hvad der skulle ske med eventuelle ‘hackere“ altså falskmøntnere: De ville blive halshugget. Bare så ingen var i tvivl om, hvem der havde lov til at lave penge. Det var ikke alle og enhver forundt.

Starten på bankvæsnet
Allerede dengang forstod herskerne til fulde, at falskmøntneri undergraver troen på pengenes værdi. Ugerningen skulle derfor straffes i lighed med mord og landsforræderi. Simpelthen for at sikre sig, at økonomien og dermed samfundet ikke brød sammen i totalt kaos. For det ville betyde tilbagevenden til komplicerede byttehandler med en sæk korn for to høns. Vil herskerne straffe handel med kryptovaluta, hvis det udfordrer verdensordenen?

Snyd og tyveri er ikke til at undgå, fordi ulighed avler misundelse. Da man fik sedler og mønter i huset blev almindelige mennesker også udsat for gement tyveri. Derfor tilbød magtfulde mænd med tykke mure og stærke vagter at opbevare folks penge for dem. Som kontrakt fik man et skyldnerbevis. Så kunne man til hver en tid komme og hente sine penge, når man havde brug for dem.

Skyldnerbeviset var genialt. Så var ingen i tvivl om, hvem der var den retmæssige indehaver af formuerne. Men man betalte allerede i begyndelsen af det primitive bankvæsen et ganske lille gebyr for, at pengene blev godt passet på. Det er der stadig ikke lavet om på. Men det sker måske med blokkæden.

Skyldnerbeviset var meget tæt på at være det samme som en pengeseddel i dag. Dog med den helt store forskel, at man dengang kunne gå hen og aflevere sine skyldnerbeviser der, hvor man havde opbevaret sine mønter. Så fik man (næsten) hele sækken med sig hjem igen.

En bombe under dollaren
I dag er det kun de færreste penge, som er fysisk tilstede i verden. Der er dollarsedler nok i omløb til, at hver amerikaner kan få små 4.000 døde præsidenter stukket i hånden. Men til sammenligning er den amerikanske stats underskud så stort, at hver amerikaner skylder omkring 55.000 dollars hver.

USA skylder så mange dollar væk i verden i dag, at andre lande kunne miste tilliden til dollaren, hvis der var et alternativ til dollaren. En hurtig og sikker kryptovaluta på blokkæden for eksempel.

Så går du og overvejer at købe kryptovaluta, så kend hermed konsekvenserne. Der er lige knapt 2.000 digitale valutaer, og for 10 år siden var der 0. Du kan miste dine rigtige penge, fordi du købte penge, der ikke kan bruges til noget. Du investerer i en blokkæde, som måske/måske-ikke en dag bliver hurtigere og sikrere end banken.

Men så investerer du ogsåi en helt ny verden, hvor bordene bliver vendt og brikker bliver fejet af pengespillet.

Så du skal stille dig selv ét spørgsmål: Er jeg revolutionær?

S ARTIKEL HVORFOR DOG KØBE EN APP, DER MINDER DIG OM AT DU SKAL DØ?