Heartbeats » Musik » DJ Noize –  en verdensmester i studiet

DJ Noize –  en verdensmester i studiet

1. marts 2018 | Redaktionen

DJ Noize –  en verdensmester i studiet

Kim Sæther aka DJ Noize har været musikelsker siden fødslen.

Han opdagede DJ håndværket gennem sin brors vinylsamling og kastede sin kærlighed på Hip Hop.

Som 17-årig vandt han sin første titel som Sjællandsmester i mix (1992), og siden fulgte et hav af priser. Kim har blandt andet været verdensmester i mix flere gange.

1990’erne var både fulde af musik, at priser og af rejser. Kim turnerede verden rundt som dommer og som DJ.

Han har blandt andet varmet op for verdenskendte stjerner som Erykah Badu, Grandmaster Flash, Jay Z, Gangstarr, Dilated Peoples etc.

Musikken fylder stadig alt i DJ Noizes liv. Han arbejder blandt andet som producer, Dj, lyddesigner og komponist. Og så er han radiovært på Heartbeats radio.

Hver anden onsdag lukker Kim op for sin pladetaske og sætter vinyler på de to Technics 1210ere i det lille studie i Kødbyen. Her mixes og scratches der til den store guldmedalje, og Kim forkæler lytterne med anekdoter og  fortællinger om musikken.

Lyt med på Heartbeats.dk live hver anden onsdag kl. 10.00 eller on demand på sitet og iTunes.