Heartbeats » Musik » Udgivelser » Årets mest oversete albums #3

Årets mest oversete albums #3

31. december 2017 | Rene Slott

Årets mest oversete albums #3

Foto: XL Recordings

2018 har været et meget begivenhedsrigt musik år, hvor vi f.eks. har fået comeback fra Fever Ray, Mount Kimbie, Björk, Four Tet og mange, mange flere. Alle de førnævnte artister har leveret os nogle gode plader, hvor de alle er gået i forholdsbis nye retninger. Det bliver også fokuse på min liste over oversetet plader i år. Nytænkning og nye spillere i vores musikpallet anno 2017.

Kelela – Take Me Apart

Udkom i oktober på XL Recordings, som jo plejer at emme af kvalitet. Kelela har været en fremtrædende skikkelse på R’n’B scenen de sidste mange år, men i år udkom hendes  debutalbum. Albummet hedder Take Me Apart og omhandler hendes sidste breakup, som er det gennemgående i hendes lyriske univers.

Produktionernerne gengiver også denne stemning, af en kvinde som er knust og alene i mørket. Kelelas kunsteriske udtryk er generelt i den mørke og stemningsfulde ende, men Kelela formår alligevel på Take Me Apart at virke endnu mere såbar end før.

Albummet har den styrke, at man kan høre hele pladen fra start til slut. Igen og igen. Der er blevet brugt mange kræfter på at udvælge de rigtige numre og sætte dem sammen i den mest optimale rækkefølge. Det virker så velovervejet og top-professionelt udført, og som om hver eneste detalje i hendes vokal såvel som i produktionerne er meget nøje gennemtænkt.

Kelela-året kulminerede, da hun d. 11. december spillede noget nær den perfekte koncert i Pumpehuset. Hun gæstede Vesterbro med sit band, og præsenterede hele det nye album kun tilføjet 2-3 af hendes stærkeste hits. De spillede næsten to timers mørk r’n’b koncert på det højeste niveau, som var ligeså sammenhængende som hele pladen.

Hun er en af de stærkeste vokalister på scenen, og med hendes seneste plade cementerer hun kun denne status yderligere.

At kalde denne plade overset, er måske lige at strække den. Den var dog umulig for mig at komme udenom, da den kandiderer hårdt som mit bud på ‘Album of the Year’, og vel nok er den plade fra 2017 jeg har nydt mest.

LÆS ARTIKEL ÅRETS MEST OVERSETE PLADER #1

Kelly Lee Owens – Kelly Lee Owens

I 2016 udgav Kelly Lee Owens sin første EP Oloiec, og bare året senere var hun tilbage med et fuld længde album.

Hendes dystopiske vokaler og mørke elektroniske univers har forført mig gennem hele året. Hver gang man lytter albummet igennem, kommer man længere ind i Kelly Lee Owens sorte verden. Hun veksler stilmæssigt mellem hård og blød electro-pop, men hele tiden med rod i punkens dystre og kantede æstetik. Hendes mest opløftende  og upbeat nummer, Throwing Lines, var også det nummer som først fangede mig, og de andre musikmagasiner.

Kelly Lee Owens spillede på mange af de store festivaler i år, men kom desværre ikke forbi Danmark i denne omgang. Forhåbentlig kommer hun næste år. Hvis hun fortsætter sin produktive stil, kan vi godt forvente en release fra Kelly Lee Owens pr. år.

Hun har fået en del kærlighed på den store mastodont indenfor indie-sites, Pitchfork. Her fik hun topkarakteren 8/10, hvilket er super fortjent når man tænker på den komplette helhedsoplevelse det er at høre dette album fra den stilsikre englænder.

 

Kedr Lavinskiy – Ariadna

Kedr Lavinskys første fuldlængde var for mig den mest ventede plade dette år. Hendes debut EP January Sun fra 2016 satte virkelig gang i hendes internationale karriere, og satte endnu højere forventninger til hendes album. Den russiske mini-stjerne bevæger sig i samme sfæriske område som Fever Ray.

Kedr Lavinsky befinder sig dog i den mere Lo-fi ende af skalaen. Hendes musik er knap så velproduceret, men hendes nærvær føles mindst ligeså stærkt, på trods af hun synger på sit modersmål. Selvom hun synger på russisk, føler man hendes budskab gennem højtalere, og de kompositioner supplerer perfekt hendes atmosfæriske klang. Den russiske vokal finder jeg ud fra et produktionsmæssigt blik som en styrke, da det skærper lytterens til de musikalske detaljer, og man hører vokalen som et instrument snarere end det primære fokuspunkt.

Kedr Lavinskiy (Rigtige navn: Yana Kedrina) har formået at få et mindre internationalt gennembrud på trods af hendes russiske vokal, hvilket er en stor opnåelse i min optik. Hun er den mest fremtrædende fra den russiske electronic scene pt, og kaldes af nogle Moskvas Madonna.

Hun skifter mellem atmosfæriske drømme-techno ballader og rave slaskere. Alt dog med rod i technoen og det støvede. Styrken ved Kedr Lavinskiy er hendes evne til at forbinde disse genrer og skabe noget som føles utroligt nyt. Enten er det hendes måde at romantisere denne genre med hendes søgende vokal, eller også må det være hendes russiske aner, som gør det så specielt.

LÆS ARTIKEL ÅRETS MEST OVERSETE PLADER #2

Code Walk

Den danske duo Code Walk udgav i år deres første EP, Doubler. Den udkom i maj måned på deres eget label F12 og Ex-Local.

EP’en fangede manges interesse da den stærke single ‘Guess What’ begyndte at blive spillet. Henriette og Catharina fra Smerz synger de catchy vokaler, som passer perfekt ind i produktionen. Nummeret blev skabt på få timer, da de to bands var på en hyttetur i Norge.

Guess What har været i rotation på Heartbeats Radio siden det udkom og er også blevet spillet i både Blandede Bånd og Alvaro og Waqar.

LINK ALVARO OG WAQAR

LINK BLANDEDE BÅND

De resterende 3 numre på EP’en foregår i et hårdere tempo, og denne udfordrende lyd er den, som har givet den bredde anerkendelse i det elektroniske musikmiljø. De spillede bl.a til det årlige Strøm-event Trans Metro Express i en fyldt Metro som kørte fra Vestamager til Frederiksberg.

Det er en stor fornøjelse af at se dem live og som DJ’s. De skuffer aldrig. De to venner har en vild forståelse for komtemporær elektronisk musik og dens udvikling og tendenser. Deres lyd afspejler dette, da man kan høre deres nysgerrighed indenfor de nyeste tendenser i klub kulturen, som de inkorporerer i deres projekt for at komme med et nyt bud på, hvordan klub musik kan lyde i 2017 og fremover.

Humane

Humane var et stærkt, men kort bekendtskab på den danske musikscene i det forgangende år. De nåede at varme en masse hjerter med deres lette popmusik men kun for at knuse disse forhåbningsfulde hjerter igen. Bandet gik i opløsningen kort tid efter udgivelsen af deres tre første numre. Lyden er sød og slesk pop spillet af lækre langhårede rock fyre i læderjakker. Deres første og eneste udgivelse indeholdt tre sange på tre forskellige sprog. Én fransk, én engelsk og til sidst en dansk sang.

Det danske nummer Floss har været en ægte Heartbeats-darling siden releasen i sommers. Desværre kommer der definitivt ikke mere musik fra trioen i denne sammensætning. Den stærke vokalist Mathias Hjortdal er ligesom de øvrige fra bandet, i fuld gang med nye projekter. Potentialethos Humane var stort, og jeg glæder mig virkelig til at høre mere fra de tre unge mænd, og følge deres nye eventyr.

Øvrige anbefalinger, singler:

  • Erika de Casier – What U Wanna
  • Sain Cava – Deeper
  • Nite Jewel – 2 Good 2 Be True
  • Sassy 009 – Are You Leaving?
  • Waldo & Marsha – Sensational
  • Jacob Ogawa – Bedroom Tapes
  • Moon King – In & Out
  • Nick Hakim – Those Days
  • EP’er/Albums
  • King Krule – The Ooz
  • Dj Sports – Modern Species
  • Silvester – Show Me You
  • Arca – Arca
  • Overmono – Arla II & IIII

PODCAST MANGO DRIVE: ÅRETS BEDSTE DANSKE ELEKTRONISKE UDGIVELSE

 

Læs videre