3 spritnye tilføjelser til vores playlist
Radio & podcast
menu-close

Heartbeats Highlights: 3 spritnye tilføjelser til vores playlist

16. marts 2018 |

Smerz, Perel og Sade. Lyt og læs om tre udgivelsesaktuelle nyheder her på Heartbeats Radio.

René Slott er ansat på Heartbeats som musikkurator og som en del af den daglige drift på radioen og redaktionen.

Perel – Alles

Perel er en producer, sanger og DJ fra Berlin, som lever den tidlige og mørke 80’er new wave stemning videre i 2018.

Perel er netop blevet signet på det legendariske New York label DFA Records, stiftet af LCD Soundsystem frontmand James Murphy, som tidligere har givet os The Rapture, Hercules & Love Affair og Factory Floor. Perel startede sin musikalske vej ved at vende synth wave og 80’er plader, og hendes lyd er en blanding af hendes kærlighed for dette – kombineret med masser af berliner-natklubs-vibe.

Perel er bla. blevet spillet af Waqar og Brynjolfur på Heartbeats Radio. Vi har tilføjet det seneste udspil, Alles, fra den kommende plade, Hermetica, som udkommer d. 20. april.

Waqar Qayum spillede Die Dimension med Perel for et par uger siden i radiostudiet, og to uger efter valgte hans gæst, musikeren Brynjolfur også at sætte spot på denne opkommende indie-artist. Brynjolfur spillede selvsamme Die Dimension – dog i et ‘dub mix’.

Lyt til de to programmer her, i kronologisk rækkefølge:

Alvaro og Waqar med gæst MHM One i studiet

Alvaro og Waqar med gæst Brynjolfur i studiet

Sade – Flower of the Universe

Den bedst sælgende britiske sangerinde gennem tiderne, Sade Adu, er endelig tilbage.

Hendes nyeste nummer, Flower of the Universe, kom som et kæmpe chok, og fik hele musikverden til at stoppe op i 4.07 minutter, så de kunne lytte til den populære sangers comeback.

Lyden er god klassisk Sade, og alt det behagelige, det oftest indebærer. For at forkæle den kæmpemæssige mængde af trofaste Sade-tilhængere udgav hun Flower of the Universe i to versioner – en akustisk og en elektronisk udgave.

Begge versioner er selvfølgelig tilføjet til Heartbeats Radio, som også selvfølgelig også indeholder en håndfuld af de bedste Sade-klassikere.

Le Gammeltoft spillede Sade i fredagens udgave af Blandede Bånd, og satte lidt fokus på den nye udgivelse. Du kan lytte til Blandede Bånd her:

Blandede Bånd: Ironiens mestre

Lyt til Flower of the Universe med Sade på Consequence of Sound her

Smerz – Bail On Me

Den norske duo er tilbage med deres anden EP. Mini-album  er nok den helt rette beskrivelse, da Have Fun EP’en indeholder 8 numre.

Den københavnerbaserede pige-gruppe er siden deres sidste udgivelse, Okey fra 2016, nået langt ud over de skandinaviske grænser, og deres dybe lyd har nået stor anerkendelse.

Deres nye album/mini-album, Have Fun, er udgivet på det legendariske pladeselskab XL Recordings, som bla. tæller The Prodigy, Peaches, Thom Yorke og mange andre store skikkelser indenfor elektronisk musik.

Deres internationale lyd har skaffet dem stor respekt, og hvad 2018 byder på, kan kun de nordiske guder spå om.

Vi har udvalgt “lukke-nummeret” Bail On Me, der er et af de mest stemningsfulde numre på pladen, som desuden passer perfekt ind i vores radioflade.

Stream hele den nye EP Have Fun i fuld længde her fra DIY Magasine:

God fornøjelse!

Rene Slott

René Slott er ansat på Heartbeats som musikkurator og som en del af den daglige drift på radioen og redaktionen.